Hjem Min side brev Handlekurv
Visa, MasterCard, Dankort
logo

Produktsøgning

Erhverv

1. ANVENDELSE
1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på Eplehuset Danmark A/S’ (”Eplehuset”) salg til kunder, der ikke er forbrugere. Ved forbrugere forstås en fy-sisk person, som hovedsageligt handler udenfor sit erhverv. Salgs- og leveringsbe-tingelserne finder anvendelse, med mindre andet skriftligt aftales med Eplehuset.

2. TILBUD, PRISER OG BETALINGSBETINGELSER
2.1 Tilbud som afgives af Eplehuset er gældende i 10 dage, med mindre andet er angi-vet i tilbuddet. 
2.2 Med mindre andet er angivet i tilbuddet, er alle priser opgivet eksklusive moms, andre skatter, afgifter og forsendelsesomkostninger. Priser er for kontantsalg og er opgivet i danske kroner. 
2.3 Betaling skal være Eplehuset i hænde, inden Eplehuset foretager levering. Betaling overføres til en konto, hvis detaljer Eplehuset oplyser til kunden. 

3. KREDIT OG EJENDOMSFORBEHOLD
3.1 Virksomhedens CVR-nummer og en rekvisition skal afleveres til Eplehuset ved an-søgning om kredit. Rekvisitionsblanket udleveres på anmodning.
3.2 Såfremt der ydes kunden kredit, beholder Eplehuset ejendomsretten over varerne indtil kunden har betalt det fulde beløb til Eplehuset i henhold til aftalen. Indtil va-rerne er fuldt betalt, forpligter kunden sig til at opbevare dem forsvarligt og forsik-rede mod alle risici. Eplehuset er indtil varerne er fuldt betalt uden forudgående varsel berettiget til at inspicere de lokaler, hvor kunden opbevarer produkterne og kan kræve forevisning af forsikringspolicen. Såfremt kunden efter Eplehusets rime-lige skøn ikke opbevarer varerne forsvarligt og forsikrede mod alle risici, anses af-talen for misligholdt, og det fulde beløb forfalder til øjeblikkelig betaling.

4. LEVERING
4.1 Med mindre andet er aftalt, leverer Eplehuset varerne til den af kunden opgivne adresse. De af Eplehuset angivne leveringstidspunkter er ikke bindende. Leve-ringstidspunktet er ikke af væsentlig betydning for kunden.
4.2 Eplehuset bestræber sig på at have varerne på lager til umiddelbar levering. Eple-huset er imidlertid afhængig af leverandørernes produktion af de til enhver tid til-budte varer. Eplehuset er således ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser, der skyldes forhold, som er udenfor Eplehusets kontrol, herunder produktion eller lan-ceringer af nye produkter, som medfører stop i leveringen af den tilbudte vare. 
4.3 Såfremt nye produkter lanceres, vil køber blive tilbudt disse i stedet for det oprin-delige produkt, og disse vil enten være bedre eller tilbydes til en rimelig pris i for-hold til det oprindelige produkt. 
4.4 Eplehuset påtager sig ikke ansvar for eventuelle forsinkelser af leveringen.

5. MANGLER
5.1 Kunden skal ved modtagelsen af varerne inspicere disse med henblik på at konsta-tere eventuelle manglende eller fejlleverede varer eller varer, som lider af fejl eller mangler. Såfremt kunden i forbindelse med inspektionen konstaterer manglende eller fejlleverede varer eller varer, som lider af fejl eller mangel, skal reklamation finde sted øjeblikkeligt.
5.2 Opdages der i øvrigt fejl eller mangler ved en vare, skal reklamation til Eplehuset finde sted uden unødigt ophold og senest 14 dage efter opdagelsen. 
5.3 Reklamation over fejl eller mangler ved en vare skal under alle omstændigheder indgives til Eplehuset senest ét år efter modtagelsen af varen. 
5.4 Såfremt kunden ikke overholder de angivne reklamationsfrister, fortaber kunden retten til at reklamere.
5.5 I tilfælde af at kunden opdager fejl eller mangler ved varerne, er kunden alene berettiget til at kræve omlevering eller afhjælpning (reparation) af fejlene eller manglerne. Det står Eplehuset frit, om der skal ske omlevering eller afhjælpning. Eplehuset vil ikke i øvrigt kunne stilles til ansvar for skader eller tab som følge af fejl eller mangler på en vare, herunder for tabt arbejdsfortjeneste eller andre om-kostninger, som kunden måtte have pådraget sig på grund af fejlene eller mang-lerne.
5.6 Kunden har ikke bytteret. Eplehuset kan efter Eplehusets skøn være behjælpelig med ombytning, hvis varen er i ubrudt indpakning. Varen vil i enkeltstående til-fælde og efter Eplehusets skøn kunne byttes til et tilgodebevis med en løbetid på ikke over 6 måneder.
5.7 For Apple-produkter gælder følgende særlige procedure: Hvis en fejl bliver fundet indenfor de første 14 dage efter kundens modtagelse af produktet, vil produktet blive erstattet med et nyt produkt, efter fejlen er blevet bekræftet af Eplehuset. Findes fejlen senere end indenfor de første 14 dage, vil produktet blive sendt til reparation hos Eplehusets servicepartner. Apple giver et års garanti på deres pro-dukter. Garantien dækker alle fejl på produktet, som ikke er selvforskyldt eller softwarerelateret
5.8 Køber er selv ansvarlig for at tage backup af data på en vare, der skal på værk-sted. Tab af data vil ikke blive erstattet. Eplehuset kan mod et gebyr foretage backup. 

6. AFBESTILLING
6.1 Kunden har ret til at afbestille varer. Afbestilling kan dog ikke finde sted efter va-rerne er overgivet eller afsendt til kunden. Hvis varen er en specialbestilt vare, vil Eplehuset kunne afkræve kunden et afbestillingsgebyr, som svarer til Eplehusets afholdte omkostninger og forventede tab.

7. SOFTWARE
7.1 Software der leveres til kunden som en vare eller som en del af en vare er i tillæg til disse salgs- og leveringsbetingelser underlagt separate licensaftaler, der med-følger den pågældende software (i modsat fald udleverer Eplehuset licensaftalerne på anfordring). Der henvises til disse licensaftaler.

8. ANSVARSBEGRÆNSNING
8.1 Eplehuset hæfter ikke over for kunden for indirekte eller afledte tab eller følgeska-der, herunder for avancetab, driftstab, tabt interesse, tabt tidsinteresse, tab af goodwill eller renomme, tab der er relateret til mistede, ødelagte eller beskadigede data eller software. Eplehuset hæfter ikke over for kunden for tab, der er relateret til reetablering af programmel eller data.
8.2 Begrænsningen i pkt. 8.1 skal ikke gælde for tab relateret til personskade som føl-ge af defekte produkter.   

9. FORCE MAJEURE
9.1 Såfremt en parts mulighed for at opfylde aftalen må anses for udelukket ved om-stændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at den pågældende part ved af-talens indgåelse burde have taget dem i betragtning, såsom ved hændelig under-gang af alle genstande af den art eller det parti, som aftalen angår, ved krig, brand, oversvømmelse, indførselsforbud, strejke, optøjer eller lignende, er parten ikke ansvarlig over for den anden part under forudsætning af, at den pågældende part straks giver den anden part meddelelse om omstændighederne.
9.2 Den forhindrede parts opfyldelse af aftalen er suspenderet i den periode, hvor om-stændighederne foreligger, dog skal den anden part være berettiget til at hæve af-talen helt eller delvist såfremt omstændighederne varer i mere end 30 dage.  

10. LOVVALG OG VÆRNETING
10.1 Aftalen mellem Eplehuset og kunden skal være underlagt dansk ret, og retterne i København skal have eksklusivt værneting.
Vis priser:
Inkl. moms
Eks. moms
Vores butikker(tryk på butiksnavnet for information samt åbningstider)
brevEsbjerg brevHerning brevKøbenhavn brevRoskilde brevSlagelse brevAarhus
Der tages forbehold for udsolgte varer, prisændringer og trykfejl.
Premium Reseller