Hjem Min side brev Handlekurv
Visa, MasterCard, Dankort
logo

Produktsøgning

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg indlevere min Mac / iPod / iPad til reparation hos jer, selvom den ikke er købt i Eplehuset?

Ja, du kan! Eplehusets serviceafdelinger er certificeret af Apple, hvilket betyder, at vi kan tage imod alle Apple-produkter (på nær iPhones) uanset hvor de er købt. Hvis produktet er dækket af garantien, reparerer vi det uden omkostninger for dig. Ved reklamation er det Apple der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt produktet er dækket eller ej.

Kan jeg indlevere min iPhone hos jer, selvom den ikke er købt i Eplehuset?

Ja det kan du sagtens! Din iPhone skal enten væer købt på apple.dk eller være mere end 12 måneder gammel. Så længe det er tilfældet så kan du sagtens indlevere din iPhone hos Eplehuset. Husk at medbringe din købskvittering! 

Hvor lang tid tager en reparation?

Vi bestræber os altid på at udføre alle reparationer så hurtigt som muligt. Dog kan vi ikke garantere en decideret reparationstid, da dette afhænger af flere faktorer, som: efterspørgslen på serviceafdelingen, adgangen til reservedele fra Apple, og hvor let det er at finde frem til fejlen. I servicedisken hos Eplehuset findes en opdateret statistik for servicering, så vi kan altid angive en omtrentlig reparationstid baseret på gennemsnittet for de sidste par uger, hvis dette skulle have interesse.

Hvad er forskellen på garanti og reklamationsret?

Garanti er et løfte fra producenten, der giver dig rettigheder udover forbrugerlovgivningen. Med dette menes, at alle Apples produkter er dækket under garantien i ét år fra købsdatoen. Mange vælger dog at købe en valgfri udvidet garanti på Apples produkter kaldet AppleCare. AppleCare udvider garantien fra ét år til tre år, og du får herudover også gratis telefonsupport i denne periode. Reklamationsretten bestemmes af købeloven, og gælder kun for produkter købt af privatpersoner i Danmark. Du har mulighed for at reklamere i to år fra købsdatoen, afhængigt af produktet. Hvis det, ved en reklamation, afdækkes at fejlen er en fabrikationsfejl, reparerer vi produktet uden omkostninger. Selvforskyldte skader, såsom væskeskader er ikke dækket af hverken garanti eller reklamationsret.

Hvordan kan jeg udvide garantien på maskinen?

AppleCare Protection Plan udvider din maskines standard supportdækning fra ét år til op til tre års support i verdensklasse. Planen omfatter eksperthjælp over telefonen, global reparationsdækning og “on location-reparationer” til stationære computere - alt til en rimelig pris. Langt de fleste problemer kan nemt løses telefonisk med Apples kompetente og certificerede medarbejdere.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde min kvittering?

Hvis din computer, iPad eller iPod er dækket af garanti eller AppleCare, har vi mulighed for at finde detaljerne for dit køb ved hjælp af produktets serienummer. Når du ydermere køber en Mac, iPod eller iPhone hos os, registrerer vi dit navn i vores system, så vi nemt kan finde din kvittering, hvis produktet er uden for garanti - dette gælder dog ikke tilbehør og tredjeparts produkter. Hvis maskinen er købt hos os kan du bede om en kvittering her, og hvis produktet er købt i Apple Store, og du mangler en kvittering, kan du ringe til Apple Support på 80 24 08 35 for at få en kopi.

Hvad gør jeg når der er tale om en forsikringssag?

Hvis et forsikringsselskab skal dække reparationen af din Mac eller iPod/iPad, vil de i første omgang normalt have brug for et prisoverslag på reparationen. Når du indleverer produktet til os, kan vi diagnosticere produktet, og finde ud af, hvad der skal gøres. Hvis omkostningerne til reparation overstiger prisen på et nyt og tilsvarende produkt, anbefaler vi forsikringsselskabet at dække indkøb af et nyt produkt i stedet.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil have mere ud af min Mac?

En Mac kører stabilt i mange år, uden du behøver tænke over vedligeholdelse. Men med simple midler kan du få din Mac til at køre perfekt, endnu længere. Det kan f.eks. være at udvide den tilgængelige lagerplads med en ekstern harddisk eller den fysiske hukommelse (RAM), når du f.eks. kører mange programmer. Vores kompetente medarbejdere vil selvfølgelig altid være behjælpelige med at finde de rette RAM og harddiske til din computer.

Hvad sker der med de filer som er lagret på min iPod/iPad, når jeg indleverer den?

Ved reparation af iPod/iPad vil enheden altid blive gendannet med den nyeste software for at udelukke eventuelle softwareproblemer. Husk altid at lave en backup af dine data på din iPod eller iPad før indleveringen. Hvis du synkroniserer din iPod/iPad med iTunes, vil du altid have en backup. På samme måde kan du også oprette en aktuel sikkerhedskopi af din iPhone når du opretter forbindelse til iTunes.

Hvordan kan jeg sikre mig mod at miste data?

Gemte filer og vigtige data er ofte det mest værdifulde ved enhver computer, og derfor gør vi meget ud af at fortælle vores kunder om betydningen af sikkerhedskopier. Time Machine er markedets bedste software til sikkerhedskopiering, og kombineret med en TimeCapsule eller en ekstern harddisk er du bedst muligt dækket ind. Spørg endelig vores sælgere i butikken for hjælp ved spørgsmål til backup af data. Hvis din maskine skal indleveres til service, vil vi altid tilbyde at tage backup af din harddisk mod betaling, hvis dette ønskes.

Hvordan kan jeg forlænge batteriets levetid?

Batterier holder ikke evigt, og efter mange års brug vil batteriets levetid mellem opladninger være formindsket. Teknologien har imidlertid udviklet sig i de senere år, således at batterierne i den nye computere vil holde cirka dobbelt så længe som de gamle, før de bliver svagere. Der er også nogle tips, du kan følge for at forlænge batteriets levetid. På Apples side vil du finde information om batterierne i din Mac, iPod, iPad og iPhone.

 
 


Vis priser:
Inkl. moms
Eks. moms
Der tages forbehold for udsolgte varer, prisændringer og trykfejl.
Premium Reseller