AirPort Extreme er Apples nye teknologi til trådløse netværk. AirPort Extreme er baseret på den nye trådløse teknologi 802.11g og giver dig hastigheder, som er næsten 5 gange hurtigere end den oprindelige AirPort-teknologi. Du kan tilkoble Internet eller andre computere uden kabler, ekstra telefonlinjer og komplicerede netværksmaskiner fra omtrent hvor som helst i hjemmet, på skolen eller på kontoret.
Med Apples AirPort Extreme-teknologi til trådløse netværkstilkoblinger kan du bruge Internettet fra omtrent hvor som helst hjemme eller på kontoret. Skoler kan give Internet-adgang til eleverne, uden at man behøver investere i dyre kabelnetværk.
AirPort Extreme er baseret på en trådløs teknologi som hedder 802.11g og med overføringshastigheder på op til 54 Mbps (megabit per sekund), kan du spille multiplayer-spil over netværket, og det går lynhurtigt at overføre filer. AirPort Extreme-kortet giver Macintosh-computeren mulighed for at kommunikere med lokale AirPort Extreme-netværk eller andre Wi-Fi-certificerede 802.11b- eller 802.11g-netværk inkluderet netværk, som er oprettet af tidligere versioner af Apples AirPort-station. Computere med AirPort Extreme-kort, som kobles til et trådløst AirPort- eller 802.11b-netværk, kan opnå hastigheder på op til 11 Mbps – som er maksimal hastighed for 802.11b. For at opnå højere hastigheder og få maksimal ydelse fra AirPort Extreme-teknologien, skal du bruge en AirPort Extreme-klar maskine med AirPort Extreme-kort installeret og koble til en AirPort station. AirPort Extreme-netværk har en rækkevidde på op til 15 meter ved op til 54 Mbps og op til 45 meter ved op til 11 Mbps for maskiner med AirPort Extreme-kort.